PRÆSENTATION

Jeg har altid været fascineret af skoven. Skovtykninger og det lysflimmer, der opstår, når lyset brydes mellem træerne hører med til mine tidligste erindringer. Som barn færdedes jeg hver dag mange timer i skoven. Min far var skovfoged v. Sdr. Omme og jeg tilbragte uendelige timer med at vandre rundt og kigge på dyr og planter.

Oplevelserne har lagret sig, og er min konstante inspirationskilde i mit voksenliv. Det er stadig skoven og lysflimmeret, der ligger bag malerierne, men billederne har ændret sig.

Mine malerier er nu fuldstændigt abstrakte. Jeg tænker ikke ”skov” - når jeg maler. Og dog: Når jeg er færdig med billederne og udstiller, får jeg ofte at vide, at billederne ligner - en skov! Dette på trods af, at der ikke er et eneste genkendeligt element i mine billeder.